Karen Hvidkjær

Karen

Mit navn er Karen Hvidkjær. Jeg har altid været interesseret i at lave noget kreativt, og har prøvet meget forskelligt på hobbyplan. Jeg var meget glad, da jeg fik mulighed for at være med i "Ama'tøserne" malerklub, og der fik jeg lyst til at prøve at lave billeder i glas. Jeg har i nogle år arbejdet med kold glas. Det er mest blevet til fade, lysestager, jule- og andet pynt, men nu laver jeg billeder med enkelte motiver, som kan skæres ud og smeltes. Inspirationen kommer, når jeg ser et motiv, som kan bruges. Det kan være alt fra en børnetegning, et maleri eller en sjovt formet sky på himlen.
Jeg har udstillet glas på biblioteket på Danasvej, Valby kulturhus, Kunst på Toften, Kvärnen i Kornhult og SAS Personaleindkøbsring og SAS Kunstforening.